Terapeutiske metoder og teknikker


For at kunne tilbyde dig den bedste hjælp til angst, stress og depression, deltager jeg løbende i efteruddannelse og kurser (se CV) og har efterhånden en bred palette af metoder og teknikker, så jeg kan målrette behandlingen til dine behov.


Jeg tror på værdien af hjælp til selvhjælp. Derfor er mange af metoderne nogle du kan bruge derhjemme, når du først har fået dem lært.

Samtaleterapi & coaching

Samtalen er det centrale i terapien. Som terapeut er jeg trænet i samtaleteknik, så hvis du har svært ved at sætte ord på dine følelser, hjælper jeg dig - og presser dig ikke til at fortælle mere end, du er klar til. Du kan forvente gensidig kommunikation og en aktiv dialog.

Redskaber, teknikker og modeller

Imellem sessionerne har du mulighed for at få øvelser, som du kan arbejde med hjemme. Det kan fx være øvelser som styrker dit selvværd og hjælper dig til grænsesætning.


Du får nogle anvendelige redskaber, som du kan putte i værktøjskassen! Redskaber, som støtter dig i terapien og hjælper dig til at implementere de ændringer i dit liv, som du måtte ønske.


Nogle elsker "hjemmearbejde" og andre foretrækker at holde terapien i terapi-lokalet. Det afstemmer vi løbende.


NADA-øreakupunktur

NADA er ganske fantastisk til at lindre stress og angst, dæmpe tankemylder og give dig en god nattesøvn. NADA er gratis i forbindelse med samtaleterapi og kan fås til en billig penge imellem sessionerne. Jeg sætter nålene, når du ankommer, så går vi i gang med terapien og når vi er færdige med den, tager jeg nålene ud, inden du går. NADA understøtter anden behandling.

Tankefeltterapi

Tankefeltterapi er en særlig velegnet metode til at afhjælpe ubehag, traumer, angst og fobier. Metoden er baseret på Østens visdom om meridianbaner og Vestens samtaleterapi. Behandlingen består i, at kroppens energibaner (som man også arbejder med i akupunktur og zoneterapi) stimuleres med en let banken på forskellige steder på kroppen samtidig med, at man fokuserer på sit ubehag.


Når du har lært teknikken, kan du behandle dig selv derhjemme. Læs mere her

Åndedrætsøvelser

En uvurderlig hjælp til dig, som er stresset eller har brug for at finde ro i dit indre. En dyb vejrtrækning er dit bedste redskab i pressede situationer - og noget som du helt sikkert kommer til at høre mig pointere vigtigheden af. Åndedrættet hjælper dig til at være i nuet - og for en stund slippe tanker om fortid og fremtid.


Guidede meditationer

En skøn metode, som bringer dig ind i en behagelig tilstand af ro og afslappethed. Det er en særdeles brugbar metode til at komme i kontakt med dine følelser, mærke din krop og være tilstede i dig selv. Åndedrætsøvelser og meditation går hånd i hånd og er både rart og effektivt.


Meditation kan også være healing af indre barn.

Kropsøvelser

Som qigong- og yogainstruktør kan jeg hjælpe dig med at løsne muskler og led. Stress, angst og depression sætter sig i kroppen. Jeg har endnu tilgode at møde en stress-ramt, som ikke har fysiske smerter. Og det er vigtigt at behandle både det fysiske og psykiske for at opnå balance.


Jeg giver dig gerne forskellige øvelser, som lindrer smerterne, ligesom vi også kan lave øvelser i terapi-lokalet for at skabe grounding og stress-release.


Jeg har hold-undervisning og arrangerer jævnligt events og workshops med yoga og qigong